Nedsat funktion i ben

Hyppige diagnoser med denne funktionsnedsættelse:

Apopleksi, cerebral parese, diskusprolaps, gigt, muskelsvind og sclerose

NEDSAT FUNKTION I BEN

Nedsat funktion i ben medfører ofte styringsbesvær og smerter, hvilket kan bevirke, at funktionsniveauet falder og evnen til at være selvhjulpen mindskes. En arbejds-/ståstøttestol kompenserer for manglende kræfter i ben, så man fx kan foretage kraftbetonede aktiviteter i siddende stilling i stedet for at udføre dem stående. Elektrisk højdeindstilling kompenserer i mange situationer for manglende kræfter og funktion i benene og gør, at man sparer på energien, fx ved forflytning. 

En arbejdsstol med elektrisk fremdrift kan være en løsning ved markant nedsat gang og standfunktion, da borger så kan komme omkring på små indendørs arealer. En meget sikker stol til aktiviteter og ved forflytning, da den bremser automatisk, når stolen står stille.

Højde

Elektrisk højdeindstilling

Kompenserer i mange situationer for manglende kræfter og funktion i benene og gør det muligt at spare på energien, fx ved forflytning. Elektrisk højdeindstilling støtter også borger i, at mobilisere sig fra siddende til stående stilling og omvendt og kan bruges til ind- og udstigningshjælp.

Sæde

Sæde med sidestyr

Understøtter en bedre siddestilling, hvis benene har tendens til at falde ud til siden, fx ved muskelslaphed. Man slipper derved for, at skulle kompensere og bruge unødige kræfter på at holde/opretholde sin siddestilling ved fx lår eller hofte.

Sidehængt benstøtte

Sidehængt benstøtte

Kan være en fordel ved fx dropfod eller nedsat funktion i det ene ben. En benstøtte understøtter fod og ben til en bedre siddestilling og støtter, når man mobiliserer sig rundt, siddende på stolen.

Lårstyr

Er en mulighed, hvis benene falder ud til siden, fx ved muskelslaphed, da det understøtter en bedre siddestilling og borger undgår at bruge unødige kræfter i fx lår eller hofte, da lårstyrene hjælper med at holde benene på plads.

Abduktionsblok

Abduktionsblok

Støtter en bedre siddestilling. Hvis benene har tendens til at falde indad, kan man, på denne måde, kompensere for unødigt pres på hofte og bækken.

Kontakt VELA

Vi bestræber os på at svare alle henvendelser inden for 24 timer.
Det er også muligt at ringe til os på telefon 96 34 76 00
eller kontakte os via chatten, inden for vores åbningstid.

Kontaktoplysninger
VELA
Vermund Larsen A/S
Gøteborgvej 8-12
9200 Aalborg SV
Danmark

Tlf 96 34 76 00

Telefontider
Man – Tor: 08 – 16
Fre: 08 – 15
Lør – Søn: Lukket