Højdeindstilling med el eller med gas?

Grundfunktionerne ved ståstøtte- og arbejdsstole er; hjul (mobilitet), ergonomisk stol med armlæn (komfort og stabilitet), bremse (sikkerhed) og højdeindstilling (aktivitet), så arbejdshøjden kan tilpasses de forskellige aktiviteter. Højdeindstillingen kan enten indstilles elektrisk eller med en gasfjeder.

HØJDEINDSTILLING MED EL

Elektrisk højdeindstilling anbefales til borgere, der har balanceproblemer og oplever vanskeligheder ved selvstændigt at mobilisere sig fra siddende til stående stilling og omvendt. Endvidere mindsker elektrisk højdeindstilling uhensigtsmæssige bump og stød, som kan forekomme i forbindelse med en manuel højdeindstilling, og som kan give smerter og ubehag hos nogle borgere.

Højdeindstilling med el muliggør, at stolen kan komme endnu højere op end en stol med gas, da man ikke er afhængig af hjælp fra fødder og ben. 

Stolen kan fx indstilles højt og sædet kippes fremad, så borger selvstændigt kan mobilisere sig ved at lade sig ”glide” ud ad stolen til stående stilling med minimal brug af kræfter. 

Med elektrisk højdeindstilling kan borger på sikker vis og uden brug af kræfter tilpasse arbejdshøjden til den enkelte aktivitet og derved øge sin rækkevidde markant.

HØJDEINDSTILLING MED GAS

Manuel højdeindstilling med gas anbefales til borgere, der har nedsat kraft i benene og balanceproblemer, men som selvstændigt kan mobilisere sig fra siddende til stående stilling og omvendt med støtte fra fx armlæn. Højdeindstillingen gør det mulig for borger at tilpasse arbejdshøjden til den enkelte aktivitet, hvilket øger rækkevidde, bevægefrihed og selvstændighed i udførelsen af aktiviteten.

Kontakt VELA

Vi bestræber os på at svare alle henvendelser inden for 24 timer.
Det er også muligt at ringe til os på telefon 96 34 76 00
eller kontakte os via chatten, inden for vores åbningstid.

Kontaktoplysninger
VELA
Vermund Larsen A/S
Gøteborgvej 8-12
9200 Aalborg SV
Danmark

Tlf 96 34 76 00

Telefontider
Man – Tor: 08 – 16
Fre: 08 – 15
Lør – Søn: Lukket